”Hvad der er sparet er tjent” – det siger et gammelt ordsprog og for en gangs skyld har ordsproget faktisk en logisk mening. Vi mennesker har det med at fortage impuls køb, dyre mærkevarer, købe aviser, og en hel masse andet. Men hvis du bare følger nogle af disse tips er jeg sikker på at du kan spare mange tusinde kroner om året. Her har jeg kommet med mine bud til hvordan du bedst mulig kan spare penge i dagligdagen.
Kig i tilbudsaviser online
Det er måske et mærkeligt tip at tage op, når der sådan set ikke er så meget at spare på dette punkt – men jeg følte nu alligevel at det skulle have en chance!
Hvis man rejser på ferie skal man få sin nabo, ven, kæreste eller hvem det nu er, til at tjekke postkassen – og det er i sig selv ret irriterende. Og når du så har læst alle reklameaviserne bliver de bare smidt ud, og det er jo også træls at skulle køre af sted med dem. Det koster både benzin, og tid. – Tid er jo også penge. Se at få sat en ”Reklamer nej tak” skilt på din postkasse, og i stedet tag et kig på alle de tusindevis af online aviser, som også er helt gratis. Os mennesker har det også med at foretage impulskøb når vi lige pludselig ser en reklame, så tag istedet at gå ind på online aviser istedet – så kan du nemlig selv bestemme hvornår du vil se reklamerne. Du kan finde Føtex, bauhaus, netto, og alle de andre sider ved at søge efter butikkens navn på google!
Drop fjernsynabonnementet, og spar mange penge
Fjernsynet? Du tænker nok på at man overhovedet ikke kan undvære sit fjernsyn, ikke? Men det kan man da faktisk godt – i ihvertfald abonnementet. Hvis du køber Viaplay, Sputnik, eller nogle af de andre internettjenester som gør det muligt for dig at se tv på din computer, kan du faktisk se det på fjernsynet. Du kan også finde TV2 News, DR-kanalerne, og mange andre kanaler gratis på internettet, og hvis du leder efter serier og film er de der skam også – du skal muligvis betale lidt for det. Så er det nemlig bare at tage et HDMI kabel fra dit fjernsyn, og stikke det over i din computer. Og Wupti! Så er din Computerskærm på fjernsynet, og du kan nu se det på fjernsynet. Jeg anbefaler også Viaplay, fordi at du kan spare mange penge på at droppe fjernsynet, og bruge Viaplay.
Overvej brugte ting, istedet for nye ting
De fleste af os tænker ikke en tanke på at man faktisk kan finde en hulens masse ting på DBA, QXL, eller nogle af de andre store auktionssteder på internettet. Vi har det istedet med at køre i Ikea, Idemøbler, Hansenmøbler, Expert, Bauhaus, Merlin, og alle de andre store butikskæder for at købe det man mangler. Men der er helt sikkert også nogle steder på internettet hvor folk sælger deres brugte ting, som sikkert ikke fejler det mindste, for under den halve pris. Så smut ind på DBA, QXL, GulogGratis, og alle de andre store auktionssites, som du kender – det tager kun 2 minutter, og tænk på alle de penge du kan spare.
Drop telefonen, og brug Skype!
Selvom man her i danmark nok bliver nødt til at have en mobiltelefon, så kan du jo stadigvæk godt lade den lille når du er hjemme. Bed dine venner om at få Skype, og så kan i snakke gratis sammen over computeren.
Der er faktisk mange steder på internettet hvor du kan snakke gratis med dine venner, familie, kollegaer, kunder eller hvem det nu er du vil snakke med. Skype er helt gratis, og ved at blive ‘venner’ med dine kontaktpersoner på skype kan du ringe helt gratis til dem – hvis de vel og mærket er online på Skype.
Du kan faktisk også hente Skype til din Computer hvor du skal betale for at ringe. Så kan du nemlig også ringe til mobiltelefoner, og har ingen begrænsninger. Det er ikke specielt dyrere end mobilen, og det smarte er at du ikke skal betale 100-300 kroner i abonnement om måneden – du skal kun betale de penge du bruger til at ringe for. Du kan tilmelde dig Skype her.
Drop kioskerne, og brug Netto
Kioskerne, og tankstationerne skal du simpelthen bare holde dig fra hvis du vil spare penge. En discount sodavand i Netto, Aldi, Rema, eller nogle af de andre discount butikker koster fra kun 9 kroner – og det er halvandenliters. På en tank har de ikke altid de billige mærker, og en CocaCola kan koste helt op til 30 kroner. Det er for iøvrigt ikke kun Sodavand, men stort set alle ting som er dyrere på tankstationerne. Så tag og køb dine sager om dagen, og undgå så meget som muligt at skulle ned i kiosken klokken 22-23 om aftenen, fordi at du lige mangler en pose chips! Så vent til dagen efter og køb 3 gange så mange chips i en discount butik!
Er du nu sikker på at du er kristen?
Ja. Skal vi ikke bare sige at langt de fleste – hvis ikke alle danskere bliver døbt, gift, og konfirmeret i den danske folkekirke. Men ved du hvor meget du egentligt betaler for den? Jeg kan hurtigt sige at det er en del hundredekronesedler om året. Flere og flere danskere siger tit at de ikke er kristne, men de er alligevel medlem af folkekirken – hvorfor er du egentligt medlem hvis du ikke tror på gud? Så har det jo intet formål. Hvis du ikke er kristen så tag og meld dig ud af folkekirken, og spar rigtig mange penge om året.
50 tommer fjernsyn fra Leasy – KUN 150 KRONER OM MÅNEDEN?
Ja, de fleste danskere tænker da nok – whaaat? Ja, det er da ikke ret mange penge at betale. Men hvis vi antager at fjernsynet koster 5000 kroner, og du tænker at du ikke lige har råd til det, så vælger du selvfølgelig afbetalingen. Lad os sige at du betaler de 5000 kroner af i 2 år. Så kommer du kun af med 208 kroner om måneden, og det lyder jo rigtigt overskueligt ikke? Men du glemmer da vidst lige en ting mester – renterne. Du kommer ikke kun til at betale de 5000 kroner det koster i kontant, men hvis du vælger afbetalingen kommer du højest sandsynligt til at betale 1000-2000 kroner ekstra – fordi der er en masse renter på. Så du kommer i sidste ende til at betale rigtig meget mere end det det kostede, hvis du skulle købe det kontakt.
Tag istedet at spare nogle penge op. Eksempelvis kan du lave en sparegris, og skrive ”fjernsyn” på den. Lig 200 kroner ned i den om måneden, og efter lidt over 2 år har du 5000 kroner til et nyt fjernsyn – og så er du fri for alle de dumme renter. Renter = at du smider dine penge direkte ud igennem vinduet. Dumt, virkelig dumt..
Lav en indkøbsliste, og drop impulskøbene
Der er faktisk mange som laver indkøbslister og det er jo super fantastisk. Hvis du vælger at lave en indkøbsliste er du fri for at tænke ”hvad er det nu jeg mangler”, og dermed undgår du de dyre impulskøb. Uden en indkøbsliste vil du nemlig bare købe det som du tror at du mangler. Men med en indkøbsliste ved du hvad du mangler, og dermed er du fri for at købe dumme varer, som du allerede har derhjemme.
Jeg håber at du kunne bruge nogle af de tips, jeg har gevet dig. Du er velkommen til at tilføje en kommentar, hvis du har andre tips som du gerne vil dele med andre!