Der findes rigtigt mange plugins til wordpress, men mange af dem virker ikke på lang bane, eller direkte skander din hjemmeside rent SEO mæssigt. I denne artikel vil jeg skrive 6 WordPress plugins, som jeg selv har haft bedst erfaring med. Det skal siges at de plugins jeg nævner ikke nødvendigvis er de vigtigste, men bare nogle som jeg synes at man skal have.
Akismet
Det er et plugin som udover ”Hello Dolly” er inkluderet i WordPress når man installerer det. Der er en grund til at pluginet allerede er inkluderet i WordPress når man installerer det, og det er det af en simpel grund – for at holde spamkommentarer væk fra din blog.
Hvis man driver en seriøs blog er det rigtig vigtigt at der ikke ligger nogle kommentarer til dine artikler, som overhovedet ikke engang har relation til emnet, som du skriver om.
Pluginet kan downloades på WordPress.org, men hvis du ikke har slettet det, så burde du allerede have det.
SexyBookmarkers
SexyBookmarkers er nok et af de få plugins (når det kommer til at dele sit indhold på sociale medier), som jeg kan lide. Pluginet gør nemlig sådan at dine besøgende har mulighed for at dele den artikel som de læser.
Pluginet har inkluderet rigtig mange af de største sociale medier, så derfor er der ikke nogen undskyldning for dine besøgende, for ikke at dele indlægget. Designet er også rigtigt flot, og det gør nok også sådan så at flere er tilbøjelig til at dele indlægget – efter min erfaring.
ManageWP worker
Dette plugin er rigtig godt hvis du har flere wordpress blogs, fordelt over flere domæner eller subdomæner. MangeWP worker gør det nemlig muligt at man kan styre flere af sine wordpress sider fra MangeWP platformen. Jeg har ikke selv brugt pluginet, da jeg kun har 2 WordPress sider, men jeg har kun hørt positiv omtale omkring det. Dette plugin har helt sikkert også en fremtid, da det ikke er særlig gammelt.
All in one SEO pack
Dette plugin bliver vi selvfølgelig nødt til at have ned, det er da klart. Uden søgemaskineoptimering (SEO), ville man jo nærmest ikke få nogle besøgende til sin hjemmeside. Søgemaskineoptimering er nemlig det som gør at din side kommer højere op på google, og dermed også flere besøgende.
All in one SEO pack gør sådan så at man kan tilføje metadescriptions, og tags til ens artikler. Det gør også sådan så man kan optimere selve sin hjemmeside på andre punkter.
Men husk at All in one SEO pack ikke kan linkbuilde for dig – det må du selv gøre! Hvis du endnu ikke har et godt SEO plugin, vil jeg klart anbefale at du downloader ‘All in one SEO pack’!
Contact form 7
De fleste hjemmesider har et sted på deres hjemmeside, hvor de besøgende kan komme i kontakt med dem på. Hidtil har jeg kun benyttet mig af Contact Form 7, og jeg har faktisk ikke hørt at de andre kontakt-plugins er blevet omtalt, så lad os da gå ud fra at Contact Form 7 er det bedste på markedet, lige pt. Contact Form 7 gør det muligt for dine brugere at komme i kontakt med dig – enkelt ikke? Du kan tilføje navne, adresse, email, besked, dato-felter – du kan bestemme alt det som de skal udfylde inden de kan sende en besked til dig.
Og hvis du her, også gerne vil undgå at din mailbox bliver spammet op med ligegylde robot-beskeder, så kan du også downloade Really Simple CAPTCHA, som er et glimrende plugin til at stoppe spam robotterne.
TubePress
Hvis du har en WordPress side hvor du nogle gange udgiver youtube eller vimeo videoer i dine indlæg, så er dette helt sikkert noget for dig. Tubepress gør det muligt at du lynhurtigt kan få smidt dine Youtube/Vimeo videoer ind i dine indlæg. Du skal ikke til at fumle med en dum HTML kode, men blot bare videoens URL. Så kan du indstille alt fra farver til størrelse og meta-description – virkelig et plugin som er noget værd.
Jeg håber du kunne bruge de plugins, og at de har gevet dig ny inspiration til din WordPress blog. Hvis du synes jeg har glemt et vigtigt/godt plugin så skriv det endelig i en kommentar, og så skal jeg nok få smidt det på listen så hurtigt som muligt.
Hvis du ikke har en wordpress blog, kan du læse mere om hvordan man får en gratis wordpress blog. Hvis du ikke er til WordPress, kan du læse mere om hvordan man får en gratis blog med blogger. – Det sidstnævnte anbefaler jeg ikke, men det er da klart en mulighed hvis du er doven (resultaterne i blogger er langt fra så gode, som WordPress).
2 thoughts on “6 WordPress plugins som du ikke kan klare dig uden”